Stacks Image 1413

Lyt til vores podcast om ordblindhed

Om JegErOrdblind.dk

Det hele startede i vinteren 2014 da Andreas Lynge i sin juleferie prøvede at finde ud af mere om sin ordblindhed. Han søgte på google og fandt en masse sider om emnet. Men de fleste sider var henvendt til fagfolk og meget få var derfor lavet til dem der faktisk var ordblinde. Hvis man skulle finde ud af mere om ordblindhed, måtte man derfor hakke sig igennem lange fagord og kilometer lange sider tekster.

Det må kunne gøres bedre tænkte Andreas, som derfor købte JegErOrdblind.dk, og startede så småt op med at lave små videoer om ordblindhed. I efteråret 2015 begyndte det for alvor at tage fart, da Andreas sammen med sin gode veninde Sanne startede en podcast lavet af ordblinde til ordblinde. Podcasten fik navnet “Jeg Er Ordblind Podcast” og den bliver udgivet ca. en gang i måneden.

Andreas fortæller “For mig har det aller vigtigste været at kunne snakke om ordblindhed med et smil på læben. At vi kan snakke om helt almindelige hverdags ting som alle ordblinde oplever, men uden at vi skal stå og have ondt af os selv. Istedet kan vi grine af vores fejl og med stolthed i stemmen sige “Jeg Er Ordblind”

Alle der arbejder med Jeg Er Ordblind er frivillige og siden er helt privat finansieret.

Video om JegErOrdblind.dk

Stacks Image 1946

Her kan du se mere om JegErOrdblind.dk.

thex Created with Sketch.